Den nye iPhone indtager som sædvanlig USA før resten af verden. Hvad iPhone 5 koster i Danmark, kan vi derfor kun spekulere på, indtil telefonen 2-3 uger senere, er at finde på de danske hylder. I USA kommer iPhone 5 til at koste 199 dollars for den mindste udgave med 16 GB.
Spørgsmålet om hvad iPhone koster bliver helt utvivlsomt stillet om og om igen. Vurderer man prisen på iPhone 5 ud fra de tidligere udgaver af iPhones, så er det realistisk at en iPhone 5 vil koste tæt på 6.000 kroner uden abonnement. Dette bekræftes på nuværende tidspunkt dog kun af rygter.
Vi går alle sammen og venter på den nye iPhone 5 – men de eneste, der med sikkerhed ved hvornår den kommer er Apple selv – og de holder kortene tæt til kroppen. Den hype de er ved at opbygge igennem denne uvished er millioner værd hvis den skal oversættes til markedsføringskroner. Men kigger man tilbage på Apples historie og undersøger kalenderen for de lokale messecentrer i Silicon Valley, så kan vi begynde at gætte os lidt frem til en nærmere dato.
Apple har eftersigende planlagt to separate åbningsarrangementer i dette efterår – et til iPhone 5 og et til den nye iPad mini med 7,85″ display. Det mener i hvert fald AllThingsD, som tidligere har haft fat i den lange ende, hvad angår rygter vedrørende Apple, iPhones og iPads.