iPhone 4 med 16 eller 32 GB?

Er du i tvivl om du har behov for en iPhone 4 med en kapacitet på 16GB eller på 32GB? Læs lidt videre og find ud af, hvad du har behov for.

Prisforskel
Det første du bør gøre, før du overvejer hvor stor en kapacitet din nye iPhone skal have, er at undersøge markedets iPhone priser og priserne på abonnementer. Måske er prisforskellen så ubetydelig, at du lige så godt kan tage den store udgave.

Forhører man sig hos venner og bekendte, der har en iPhone 4, er der intet entydigt svar: Nogle har rigeligt med 16 GB, andre synes 32 GB er alt for lidt. Hvordan du ligger i dette spektre, finder du ud af ved at svare på følgende tre spørgsmål:

1. Vil du bruge din iPhone 4 som musikafspiller og har du voldsomt meget musik
Er svaret “ja”, ved du sikkert også, at musik fylder en del, og at man hurtigt kan samle 10-20 GB uden at føle sig fortabt i mængden. Skal det hele over at ligge på din iPhone må du op i den store udgave. Mange har rigeligt i 5-6 GB musik, og så kan man måske nøjes med 16GB.

2. Bruger du din iPhone 4 til at se film på?
Er du f.eks. pendler, skal du på rejse eller vil du ofte bare gerne se noget andet end kæresten, så kan du bruge din iPhone til at se film, podcasts og TV på. Levende billeder er noget der virkelig fylder på din iPhone, og uden den store udgave, kan du ikke have voldsomt mange film lagt ind. I hvert fald ikke, hvis der også ligger en del musik.

3. Bruger du kun din iPhone 4 til bøger og dokumenter?
Ja, så er der ingen grund til at købe en iPhone 4 med 32 GB kapacitet. Det er så godt som umuligt at optage 16 GB plads med bøger og dokumenter alene, og så er der endda plads til en del musik og en del film.

Vil du se en oversigt over priserne på de forskellige iPhone modeller og tilhørende abonnementer, så tjek vores store sammenligningsskema.